Post by Leif NelandDu kan måle alt relevant om stenen objektivt.
Den rigtige er, hvad der kan måles.
Sikke da en gang bravt sludder. Så når du er ked af det eller
ekstatisk, så er det ikke rigtigt?
"Science is ghastly silent about all and sundry that is really near to
our heart, that really matters to us. It cannot tell us about red and
blue, bitter and sweet, beautiful and ugly, good or bad, God and
eternity. Science sometimes pretends to answer questions in these
domains, but the answers are often so silly that we are not inclined
to take them seriously."
Erwin Schrodinger, a Nobel prize winning physicis
Kun Gud er objektiv
Det er kun et absolut, almægtigt væsen, der kan stadfæste
virkeligheden som den er. Det er ikke muligt for et almindeligt
levende væsen, at definere virkeligheden som den er. Det eneste, vi
kan, er at have en mening om hvordan og hvorfor virkeligheden opstod.
På den måde er alle undtagen Gud subjektive væsener. Det er blot et
faktum.
Hvad er der objectivt ved at en gruppe subjektive væsener kommer
sammen og bliver enige om, at fx. videnskaben er objektiv?
Objektivitet bliver ikke dannet gennem afstemning. Den moderne
videnskab kan ikke være objecktiv, simpelthen fordi den udføres af
subjektive væsener. De subjektive væsener bedømmer alting med deres
sujektive sind. Hvor kommer objektivitet ind i billedet?
Vi ved alle, at to plus to er fire. Det er objektivt. Vi kender alle
talrækken. Vi har lært det i skolen. Men hvis vi tænker os lidt om,
bliver et klart, at den eneste grund til, at vi ved, to plus to er
fire, er fordi, vi har lært det af nogen. Og hvem har vi lært det
fra? Vi har lært det fra en, der også har lært det fra en, der har
lært det fra en, der har lært det fra en osv. Det er et indikutabelt
faktum, at den eneste grund til, vi ved 2 plus to er fire, er fordi
nogen har fortalt os det.
Forestil dig, at være vokset op helt uden menneskelig stimuli - ingen
havde nogensinde fortalt dig noget - du havde ingen hukommelse om
noget eller nogen reflektion. Hvad ville man vide? Man ville ikke vide
nogen verdens ting. Den eneste grund til, at vi ved noget som helst
for ikke at tale om, at to plus to er fire, er fordi en eller anden
kom og fortalte os det.
Og her kommer det uundgåelige spørgsmål, hvem var den første? Hvem
sagde det første gang? Her er det værd at bemærke, at ideen om, at
sproget udviklede sig fra det rene grynteri til det, vi kender i dag,
er helt grundløs.
Lad os kigge lidt nærmere på den moderne, såkaldt videnskabelige
forklaring.
I teorien om arternes dannelse ifølge Darwin - og her er det vigtigt
at notere sig, at denne forklaring gennem de sidste fem decader er
blevet fremlagt som en helt logisk, sandsynlig og rationel forklaring
på den virkelighed vi lever i. Ja, den forklaring bliver udlært på
alle verdens universiteter og læreanstalter som den bedste forklaring
på virkeligheden.
Lad os høre, hvad forklaringen går ud på.
Først var der nogle kemikalier der kom ud af et lille bitte punkt. Før
punktet eller Big Bang var der ingenting, hverken tid eller rum
simpelthen ingenting. Punktet bliver kaldt en singularitet for at få
det til at lyde videnskabeligt. Nå, men disse kemikalier boblede og
sydede og bryggede så i meget, meget lang tid, og så fremkom der en
amøbeagtig art - et levende væsen, der kunne reproducere sig selv.
Gradvist voksede der så ben ud på amøben, og den lærte at tale.
---men, men, men, det er ikke så'n det var, det skete over milliarder
af år og utallige mellemstationer og gradvise udviklinger, kommer det
den uundgåelige indvending.
Der kom ikke ligefrem ben ud af amøben, det kom først langt senere.
Forstår du, først blev amøben til en fisk, så blev fisken til en
salamander, der kravlede op af vandet og blev til et insekt, der blev
til en fugl, der så blev til et dyr, og dette dyr udviklede sig så
igen over lang, lang tid gennem millioner af mellemstadier til et
menneske. Og så fandt dette menneske ud af, at to plus to er fire.
Kan i se komikken? Og det kaldes videnskab...
Hvordan lærte dette første menneske at tale?, spørger man sig selv om.
Husk på, at det første menneske, der kravlede ud af evolutionshjulet,
var helt alene. Der var ingen til at fortælle ham noget. Hvordan lærte
dette første menneske, der lige havde evolveret gennem millioner af
forandringer og transmutationer, hvordan lærte dette menneske at tale,
når der ingen var til at lære ham det? Kan I se, hvor bøvet den ide
er? Og var det en mand eller en kvinde? Det får vi ikke noget at vide
om.
---men, men, men det lærte han af sig selv. Ingen ved nøjagtigt,
hvordan det gik til. Først var det grynteri og grynteriet blev så
gradvist over lang, lang tid til Shakespeare.
Hahaha ? - kan i se komikken?
--- men, men, men det skete ud af nødvendighed, siger ateisten. Der
var en nødvendighed - overlevelse af den mest egnede. Det var sådan,
mennesket lærte at formulere sig selv i rationel tale.
Og hvem bestemmer denne egnethed? Hvem stadfæster, hvad der er mest
egnet og rigtigt? Det gør en hel masse subjektive væsener. Det kan jo
ikke være evolutionen alene, for den er blot bevidstløse kemikalier
uden intelligens. Egnethed, rigtigt og forkert, kræver intelligent
stillingtagen, og uha, det er et grimt ord i undervisningen - ingen
intelligens er tilladt i evolutionen. ID er helt udelukket.
Husk på at det er, hvad de vil have, vi skal tro på - først var der
kun kemikalier og så udviklede disse kemikalier sig til mennesker. Det
spiller ingen rolle hvor mange mellemstadier, der skulle til, for
spørgsmålet er stadigvæk - hvordan lærte dette første menneske at
tale? Hvilken nødvendighed propellerede det? To plus to er fire. Er
det det første, du tænker på. når du lige er kommet ud af
udviklingshjulet?
Det første menneske var bare et dyr - ingen hukommels, ingen
reflektion. Det begyndte fra bar bund af. Det er det første menneske.
Men det vil de have, vi skal tro på.
Bemærk i modsætning til dette nonsens hvilken rationel og sandsynlig
forklaring vi bliver tilbudt i den vediske version - tiden er evig.
Mennesket og alle andre levende væsener har altid eksisteret. Det
første menneske var Brahma - skaberguden, og hsn blev belært af
Krishna, og han fortalte det til vismændene og halvguderne,d er lærte
det til resten af menneskeheden. Det er en forklaring, der giver
mening, og som er i overensstemmelse med den observerbare virkelighed.
Den moderne såkaldte videnskabelige forklaring er så fjoget og
usandsynlig. Men vi er alle vokset op med at tro på, at det er et
faktum.
Som vi kan se, er ideen om at alting starter fra en bunke kemikalier
fuldstændig subjektiv - intet objektivt ved den forklaring. Den
moderne skabelsesberetning er ikke alene latterlig, usandsynlig og
højst spekulativ, den er også subjektiv. Ikke desto mindre udlæres
denne forklaring på alle verden uddannelsesinstitutioner som et
objektivt, videnskabeligt faktum.
Og hvordan kan det lade sig gøre at få en hel verden til at tro på
sådan en gang nonsens? Der er kun et svar - propagandamaskinen i form
af verdens medier og uddannelsessystemet. Medierne sammen med
uddannelsessystemet fortæller befolkningen, hvad den skal tro på og
mene om, hvad der foregår i verden.
Men hvis man undersøger evolutionsteorien i detaljer kommer vi til den
konklusion, at sandsynligheden for at livet, som vi kender det på
nuværende tidspunkt, skulle være opstået ved en tilfældighed, er så
godt som lig nul. Det er med andre ord noget usandsynligt vrøvl at tro
på.
Det er hvad propagandamaskinen gør ved befolkningen. Den gør den til
en tanketom, ureflektiv hob. Langt størstedelen af befolkningen tror
og tænker intet andet, end hvad den er blevet fortalt og har lært fra
andre. Så den eneste måde, man kan få en hel verden til at tro på
noget dumt og åndsvagt er ved hjælp af en verdensomspændende
mediemaskine. Det er såre simpelt.
Den moderne liniære tidsopfattelse, som deles af både Kirken og
videnskaben, giver ingen mening. Den Vediske version med sin cykliske
tidsopfattelse - at alting har altid fundet sted, giver mere mening
ifølge den observerbare virkelighed. Det er en mere intelligent og
tilbundsgående forklaring. Så hvorfor tro på noget nonsens, med mindre
man blot er en af de brede masser der viljeløst flyder med strømmen?
Hvad er beviset for, at naturvidenskaben kan hæve et subjektivt væsen
over dets subjektivitet? Det er muligt, at man ved hjælp af teknologi
har fabrikeret nogle objekter, men dem, der observerer objekterne, er
stadig subjektive væsener. Der er ingen, der er blevet klogere på
virkeligheden siden den industrielle revolution, eller efter at man
har introduceret avanceret teknologi. Hvor er beviset for, at vi
forstår virkeligheden bedre nu, end de gjorde i stenalderen?
Er teknologiske frembringelser synonymt med en bedre forståelse af
virkeligheden? Og hvem har i så fald bestemt det? Der er intet, der
tyder på, at det moderne menneske er mere velafbalanceret eller klar
over sin stilling i verden end fortidens mennesker var det. Tværtimod.
Krishna har givet en proces gennem hvilken Han kan erkendes, og gjort
den tilgængelig for alle. Men Han stiller selvfølgelig nogle
betingelser. En af betingelserne for, at man kan erkende Ham, er, at
man ikke må være misundelig på Ham. En anden er, at man ikke kan nærme
sig Ham med en ateistisk mentalitet. Dette bliver alt sammen forklaret
meget grundigt i Bhagavad Gita. Hvis man insisterer på, at Gud skal
kunne erkendes på sine egne betingelser, så skal man selvfølgelig ikke
forvente at erkende Gud. Men er det Guds fejl? Næ, det har intet med
Gud at gøre. Krishna har allerede forklaret, hvordan Han kan kendes
hinsides tvlv, så det er op til en selv at engagere sig i processen.
Hvordan kan det være rationelt at tro på, at noget opstår af sig selv
uden intelligent styring, når alting indenfor vores erfaring kun
opstår pga intelligent styring? Hvordan opstår en Mercedes? et hus? en
have? Hvorfor tro på, at universet skulle være undtaget? Hvor er
rationaliteten? Desuden tyder opbygningen af en enkel celle på - pga.
af sin irreducible komplexitet - at den er designet. Der er ganske
enkelt intet, der tyder på, at den skulle være opstået af sig selv
gennem en gradvis proces af bevidestløse forandringer, som det hævdes
i Scientismen.
Der er heller ingen overbevisende grund til at antage at alle
religioner er falske og helt uden belæg. De fleste religioner er
givetvis blevet forvandsket gennem tiderne. Men hvis der er en Gud,
som logikken fortæller os, at der er, er det så ikke logisk at antage,
at Han kan give sig til kende for os og fortælle os, hvad Han vil med
os og hvorfor Han har placeret os her? Hvis man vil finde den sande
religion, må man selvfølgelig nærme sig emnet på videnskabelig vis med
et åbent og fordomsfrit sind, og undersøge de forskellige religioner
og finde ud af hvilken en, der giver den bedste forklaring på Gud,
sjælen og naturen.
Hvis man ikke er villig til det, skal man selvføgelig ikke forvente at
finde den sande religion. Det er ret mærkeligt at de, der hævder at
være videnskabeligt indstillet og tilhængere af naturvidenskaben - de
er ofte de mest fordomsfulde, overfladiske og indskrænkede, når det
kommer til at undersøge Gud og religion. Jeg har mødt mange ateister,
der var helt uvidende om andre religioner end kristendommen. De
fornægter Gud udelukken på basis af en kirkelig opfattelse. Er det en
videnskabelig tilgang til spørgsmålet om Gud?
Jeg kan forstå, at man er agnostiker, dvs. uvidende om Gud, men at
være ateist, dvs. helt at udelukke Gud, er helt og aldeles irrationelt
og vidner om et ringe intellekt. Der er intet sundt eller fri-tænkende
ved at være ateist, og beviset er, at des mere ateistisk den moderne
forbrugerkultur bliver, des mere destruktiv og ligegyldig overfor
andre levende væsener bliver den.
Læg desuden mærke til at man sagtens kan være både kristen, hindu
eller muhammedaner og stadig besidde en ateistisk mentalitet. Det er
ikke de overfladiske mærkater, vi sætter på os selv, der afgør, hvem
eller hvad vi er. Det, der afgør, hvem og hvad vi er, er den
mentalitet og de handlinger, vi kultiverer. Vores handlinger vil altid
være et resultat af vor mentalitet.
Der er et bengalsk ordsprog der siger - phalena parichiayte - man
bedømmer noget efter resultatet. Eller som Jesus sagde, man dømmer et
træ på dets frugter. Man bedømmer ikke et træ på, hvad det kaldes.
Krishna siger:
O Kuntis søn, de, der hengiver sig til andre guder og som tilbeder
disse med tro, tilbeder i virkeligheden Mig, men de gør det på den
forkerte måde. (Bg. 9.23)
Jeg er den eneste nyder og hersker over alle ofringer. De, der derfor
ikke anerkender Min sande ophøjede natur, falder ned. (Bg. 9.24)
De, der tilbeder halvguderne, vil blive født blandt halvguderne; de,
der tilbeder forfædrene, vil gå til forfædrene; de, der tilbeder
spøgelser og ånder, vil fødes blandt sådanne væsener; og de, der
tilbeder Mig, vil komme og leve med Mig. (Bg. 9.25)
Have a look at my art -
http://youtu.be/eaQ0swHmvrA - Birdy
http://youtu.be/2uRbsf9Vzg8 - Sudder street
http://youtu.be/YHcWgSevItk - Poster Boy
http://youtu.be/5_Q4HgqOVK4 - Microbes
http://www.touchtalent.com//artist/118705/jahnu-das